Stresshåndtering

Disse tips og tricks kan hjælpe dig med din stresshåndtering

Flere og flere danskere får stress. Det er en farlig sygdom, for den er svær at få øje på og endnu sværere at komme til livs igen. Ofte handler det om at tage det i opløbet, så man ikke kommer så langt ud, at kroppen simpelthen siger stop.

Der er mange danskere, der har svært ved deres stresshåndtering, især på arbejdspladsen. De fleste føler nemlig et vist pres på arbejdet, at der er noget, de skal leve op til. Heldigvis er der en række tips og tricks, der kan hjælpe i processen med stresshåndtering.

  • Overblik
    Når dagen starter, er det vigtigt, at man har et overblik over sine arbejdsopgaver. Hvis man hele tiden har en masse liggende i baghovedet, bliver det svært at koncentrere sig om én ting. Derfor er det vigtigt, at man skemalægger sine opgaver og skriver dem ned.
  • Prioritering
    Både på arbejdet og derhjemme er det vigtigt, at man får sine prioriteter i orden. Man kan ikke nå det hele. Man bør derfor gøre sig tanker omkring, hvad der er vigtigst, og hvad der ikke er det værd. På den måde sikrer man sig, at man bruger sin tid på det, der betyder noget, og skærer alt det unødvendige ud af sin hverdag og sit arbejdsliv.
  • Planlægning
    Det er en god idé at planlægge forud, hvis man har tendens til stress. Find ud af, hvor og hvornår du skal gøre hvad. Mange gange vil det også hjælpe at skrive ting ned og lave lister. På den måde får du en masse af de ting ud af dit hoved, der ellers kan fylde meget og være med til at forstærke stresstendensen.
  • Gør en ting ad gangen
    Årsagen til stress er mange gange, at man forsøger at gabe over for meget. Der er en grænse for, hvor meget vi kan nå i døgnets 24 timer. Ud over at prioritere sine ting, er det altså også vigtigt, at man husker, man kun skal gøre en ting ad gangen. Hvis man forsøger at tale i telefon, spise frokost og køre bil samtidig, er der ikke kun risiko for, at det går galt – man vil også udføre flere ting halvt. Mange gange kan det simpelthen ikke betale sig at ”multitaske”.
  • Pauser – på arbejdet og i hverdagen
    Det er så vigtigt, at man tager tid til sig selv. At man tager sine pauser, hvor man kan trække vejret dybt ind og få lov til at tænke på det, man har lyst til. Det er ikke kun vigtigt på arbejdspladsen, men også i hverdagen. Mange af os har en hektisk dagligdag, hvor vi forsøger at få mange ting til at gå op i en højere enhed. En del af stresshåndteringen kan altså også være, at man tager på små ferier eller weekendophold, der giver et afbræk i hverdagen.
  • Fokus på en sund livsstil
    Sindet har svært ved at fungere, hvis kroppen ikke gør det. Derfor vil man også nå langt i sin stresshåndtering ved at fokusere på sund mad og nok motion. I sidste ende vil en stærk og sund krop også være med til at bekæmpe stress.

Stresshåndtering kræver sommetider professionel hjælp

Ovenstående tips er gode til dig, der endnu ikke har slem stress. Men er du hårdt ramt, kan det være nødvendigt med professionel hjælp til stresshåndteringen. Det kan man eksempelvis få ved at tage kontakt til professionelle stresspsykologer. De har den erfaring og de redskaber, der skal til, før man kan komme stress helt til livs. Det er altså en umiddelbart bedste løsning, hvis man allerede er så stresset, at nogle ekstra i pauser i hverdagen og planlægning ikke er nok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *