sukker

Sødemidler og sukker – en jungle!

sukkerSom jeg tidligere har nævnt på bloggen, så har jeg næsten lige været på 5:2 kuren efter en tid med lidt for meget sukker og usund mad. Ærlig talt ved jeg ikke, om jeg vil kunne være på en sådan kur i længere i tid. Jeg synes det er svært at blive på bare 500 kcal 2 gange om ugen, og jeg kan mærke, at jeg bliver træls at være sammen med, hvis ikke jeg har fået noget sødt i løbet af dagen.

Netop derfor er jeg begyndt at se mig om efter alternativer til sukkeret, da jeg måske bare må erkende, at jeg skal have noget sødt i løbet af en dag. My guilty pleasure.

Jeg fandt ud af, at der var en hel del forskellige produkter, man kan bruge som alternativ for sukker, og det er lidt af en jungle, for at sige det mildt. Jeg fandt dog frem til, at de fleste anvender enten sukrin eller stevia. To forskellige, naturlige sødemidler, som ikke påvirker blodsukkeret.

Stevia vs. Sukrin

Hverken stevia eller sukrin feder eller påvirker dit blodsukker, hvorfor en masse diabetikere åbenbart gør brug heraf.

Stevia kommer fra panten Stevia rebaudiana Bertoni, der indeholder et naturligt sødestof, som søder ca. 450 gange så meget som sukker. Den Grønne stevia, som er den mest naturlige, smager lidt af lakrids. Hvid Stevia er det samme som Grøn Stevia, man har bare fjernet det grønne klorofyl, så den har en mere neutral smag. Sukrin, derimod, består af det naturlige, kaloriefri sødestof, der hedder erythritol. Det har altid været en del af vores kost, da det findes naturligt i bl.a. pærer, meloner og svampe.

 Christian Bitz om sukker

Så langt, så godt! Jeg har læst en masse anmeldelser på nettet af, hvad der er bedst hvornår etc. Og jeg må erkende, at det virker lidt svært at hitte helt ud af. Jeg læste i en spændende artikel på dr.dk, at sundhedsguruen Christian Bitz mener, at stevia er et fint alternativ til sukker. Mest af alt handler artiklen dog om, at smagsmæssigt, så er ægte sukker klart det bedste. Men hvem vidste ikke det? Anyways, I kan finde artiklen her: http://www.dr.dk/levnu/mad/intet-slaar-smagen-af-sukker. Jeg synes, at den giver et meget godt overblik over, hvordan man kan gøre, hvis man vil skære ned på sukkeret.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *